Partierne bag forsvarsforliget har i dag i fællesskab besluttet, at Danmark i forbindelse med NATO-topmødet i Chicago meddeler, at Danmark genindtræder i anskaffelsesfasen af NATO’s Alliance Ground Surveillance-projekt (AGS).

AGS er et avanceret overvågnings- og opklaringssystem bestående af ubemandede fly, der kan anvendes til planlægning og gennemførelse af militære og civile operationer.

Med beslutningen i dag viser partierne bag forsvarsforliget stor vilje til at støtte op om NATO initiativet Smart Defence og til det transatlantiske samarbejde. Forligskredsen demonstrerer således, at Danmark fortsat vil være en stærk støtte til NATO.

Siden forsvarsforligskredsen i 2010 besluttede, at Danmark skulle udtræde af projektet, har flere forhold ændret sig.

Beslutningen om dansk udtræden bundede hovedsageligt i økonomi og ønsket om at skabe bedre sammenhæng mellem mål og midler i dansk forsvar. Denne sammenhæng er nu skabt som følge af en væsentligt styrket økonomistyring fra forsvarets side.

Samtidig viser erfaringerne fra den NATO-ledede operation i Libyen, at specielt overvågnings- og rekognoseringskapaciteter er helt centrale – bl.a. for at kunne sikre en så præcis måludpegning som muligt og dermed også medvirke til at begrænse civile tab.

Hertil kommer, at den generelle udvikling i mange NATO-lande med faldende forsvarsbudgetter kræver, at landene i højere grad arbejder sammen om at tilvejebringe de kapaciteter, der er nødvendige for at kunne imødegå eksisterende og fremtidige sikkerhedspolitiske udfordringer. Dette betegnes i NATO som Smart Defence. Dette gælder særligt i forhold til mere specielle typer af kapaciteter - f.eks. AGS - som kun få lande vil kunne tilvejebringe på egen hånd.

Danmarks genindtræden i AGS-projektet finansieres af forsvarets mindreforbrug i 2011 og får ikke konsekvenser for allerede besluttede materiel-anskaffelser, jf. Forsvarsforliget 2010-14.