Lederen af den tjenstlige undersøgelse, som har været gennemført i sagen, forhenværende højesteretspræsident Torben Melchior, har i sin beretning indstillet, at to generaler i henholdsvis Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando tildeles disciplinærstraffe i form af henholdsvis en irettesættelse og en advarsel.

Forsvarsministeriet har fulgt denne indstilling.

Det er forhørslederens konklusion, at Forsvarsministeriets besvarelse af et § 20 spørgsmål nr. S 2434 til Folketinget i foråret 2007 vedrørende antallet af tilbageholdte i Irak ikke var retvisende.

Ministeriets besvarelse af spørgsmålet var baseret på oplysninger afgivet af Forsvarskommandoen og Hærens operative kommando. Det præcise antal tilbageholdte kendes ikke, men det oversteg væsentligt det oplyste antal på 198, og dette var blevet konstateret af Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando forud for disses endelige afgivelse og godkendelse af oplysninger til brug for besvarelsen.

Besvarelsen gav således Folketinget et forkert billede af antallet af tilbageholdte.

På den baggrund har tidligere højesteretspræsident Torben Melchior altså konkluderet, at to generaler i henholdsvis Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando har begået tjenesteforseelser, og indstillet, at de pågældende efter tjenestemandsloven tildeles henholdsvis en irettesættelse og en advarsel.

Der er i indstillingen lagt vægt på, at Folketinget skal kunne fæste lid til, at de oplysninger, der tilvejebringes, er rigtige og fyldestgørende - ellers fungerer den parlamentariske proces ikke betryggende.

For så vidt angår fastsættelsen af den tjenstlige sanktion har tidligere højesteretspræsident Torben Melchior inddraget det forhold, at der er gået mere end 5 år fra den tjenstlige forseelse er begået. Det følger af indstillingen – og dermed Forsvarsministeriets afgørelse – at de pågældende fortsætter i deres hidtidige tjeneste, som er en anden end den på forseelsestidspunktet aktuelle.

De tre andre tjenestemænd, som var omfattet af den tjenstlige undersøgelse, og som på daværende tidspunkt gjorde tjeneste i henholdsvis Forsvarsministeriet og Hærens Operative Kommando, har ikke begået tjenesteforseelser.

Forsvarsminister Nick Hækkerup udtaler i den forbindelse:

”Det er og har været en vigtig sag, idet det er af afgørende betydning, at Folketinget kan have tillid til de svar, som afgives af de enkelte ministerier, og som meget ofte er baseret på oplysninger om faktuelle forhold, som må indhentes fra underliggende myndigheder.

Jeg har drøftet sagen med forsvarschefen, som selvsagt tager sagen meget alvorligt, og vi er enige om at understrege vigtigheden af, at alle myndighedsniveauer inden for Forsvarsministeriets område har et ansvar for at medvirke til, at Folketinget modtager korrekte og retvisende oplysninger."

Sagen om ”Papkasse-notatet” kort

”Papkasse-notatet” blev fundet i forbindelse med en undersøgelse, som Forsvarskommandoen iværksatte som konsekvens af WikiLeaks offentliggørelse af en række dokumenter vedrørende Irak i 2011.

Notatet relaterer sig til processen i forbindelse med Hærens Operative Kommandos afgivelse af svarudkast til Forsvarskommandoen. Svarudkastet skulle anvendes til brug for den daværende forsvarsministers besvarelse af et § 20 spørgsmål nr. 2434 fra Folketinget i foråret 2007. Spørgsmålet handlede blandt andet om antallet af fanger i Irak.

Da notatet gav anledning til mistanke om, at der var givet urigtige oplysninger i forbindelse med udfærdigelsen af svarudkastet, afleverede tidligere forsvarschef Knud Bartels i foråret 2011 notatet til Forsvarets Auditørkorps med henblik på efterforskning.

Forsvarets Auditørkorps indstillede i efteråret 2011 efterforskningen, da der ikke var en rimelig formodning for, at der var begået et strafbart forhold, der kunne forfølges af det offentlige. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at forholdet strafferetligt var forældet. Generalauditøren overdrog herefter notatet til Forsvarsministeriet.

Forsvarsministeriet fandt – under inddragelse af Moderniseringsstyrelsen - det rigtigst at undersøge, om der var et ansættelsesretligt perspektiv i sagen.

Forsvarsministeriet indhentede primo 2012 redegørelser fra de i forhold til ”Papkasse-notatet” direkte implicerede personer. For at sikre en uvildig vurdering blev Kammeradvokaten bedt om at gå ind i sagen. Kammeradvokaten vurderede, at der på baggrund af det skriftlige materiale i sagen var grundlag for at formode, at der var begået tjenstlige forseelser af en sådan alvorlig karakter, at der kunne blive tale om at iværksætte disciplinære sanktioner, som efter tjenestemandsloven forudsætter gennemførelsen af tjenstlige forhør.

Forsvarsministeriet besluttede på denne baggrund og under inddragelse af Justitsministeriet og Moderniseringsstyrelsen at indlede tjenstlige forhør mod et antal personer.

Forhenværende højesteretspræsident Torben Melchior blev udpeget som forhørsleder, og han afgav sin beretning og indstilling i sagen primo januar 2013.

De oplysninger, som er tilvejebragt i forbindelse med det tjenstlige forhør, vil kunne indgå i undersøgelseskommissionen om den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan. Dette vil i givet fald ske efter kommissionsformandens nærmere bestemmelse.